Gæfa og Kraftur er flyttet ind på Nørreskiftegaard

Nu varer det ikke længe før sæsonen for alvor går i gang. Og gæsterne i stalden vil i år støde på et par nye heste. Gæfa og Kraftur er nemlig flyttet ind på Nørreskiftegaard. Her kan du læse lidt mere om dem:

Gæfa fra Skovlygård

Gæfa er en smuk og frisk hoppe fra 2005. Hun er let, elegant og elsker fart over feltet. Gæfa vil uden tvivl stjæle mange hjerter med sit milde ansigt og sin charme. Gæfa foretrækker trav, men med lidt mere træning får hun en fantastisk tölt, som vores gæster vil nyde godt af. Hun vil primært blive redet af øvede ryttere, da hun er meget energisk.

Kraftur fra Rynkeby

Kraftur er en hest der virkelig lever op til sit navn. Han er stor og kraftfuld, men også en genert og følsom dreng. Han er en rigtig "sofahest" med bløde bevægelser. Han er femgænger, men er endnu ikke tölttrænet. Han er født i 2009 og har boet hjemme ved sin mor og far indtil nu, så han har meget at lære. Derfor vil han primært blive brugt som guidehest til sommer, men på sigt vil han også komme til at gå med turister.

islandske heste
Gæfa (til venstre) og Kraftur (til højre)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *