Det sidste års tid har vi her på Nørreskiftegaard Islandsheste, haft et ugentligt ridehold med elever fra Samsø Efterskole. Efterskolen har mange forskellige valgfag, her i blandt naturridning. Her foregår rideturene som udgangspunkt ude i naturen og eleverne lærer blandt andet om horsemanship, pasning og pleje af hesten og hvordan man sadler hesten op og af.
Mandag d. 30. maj havde eleverne valgfagsdag og her kom eleverne ud på en lidt længere ridetur end normalt. Vi red ned til Ballen, ned langs med stranden (hvor vi mødte nogle af skolens andre elever fra surflinjen), ad Møllevejen til Brundby, hvor vi holdt frokostpause på Møllebakken og efterfølgende vendte næsen hjemad igen. Det var en underholdende tur med kåde heste og friske ryttere.
Vi siger tak for turen til Emma, Alex og Rune.Det har været sjovt og spændende for os at opleve elevernes udvikling over et helt år og vi glæder os til at se og gense det nye hold i skoleåret 16/17.

Du kan læse mere om Samsø Efterskole her: Samsø Efterskole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *